Last Minute-tilbud

Her finder du aktuelle last minute-tilbud på hyggelige Tiny Houses ved Limfjorden. Perfekt til en spontan miniferie, hvor du kan nyde roen, naturen og den særlige stemning – til en ekstra god pris. Tilbuddene gælder kun i udvalgte perioder og så længe, der er ledige huse.
 
 
 
 
 
 

Her er det gratis at...

... tage varme bade
Det skal være nemt! Du får derfor ikke nogle grimme overraskelser i form af ekstra-regning for forbrug. Her er strøm og vandforbrug med i prisen, når du bor i et af vores tiny houses. Du skal blot slappe af og hygge dig uden bekymringer!
... komme på internettet
Der er gratis adgang til vores WiFi, så du kan komme på internettet, når du bor på pladsen. WiFi'en er rigtig god og lynhurtig på 95% af campingpladsen, men blade på træer og bygninger kan give lokal hastighedsnedsættelse. 
... at bruge poolen!
Bad, svøm, pjask, rutsj, svøm ligeså tosset du vil, når du bor på campingpladsen! Her er nemlig selvfølgelig gratis adgang til swimming poolen, der er solfangeropvarmet. Så husk at pakke badetøjet!

Børnevenlige oplevelser: Badeland, Legoland®, middelalderborge mm.

Inden for 5-25 minutters kørsel finder I:
I kan tage i KCS Badeland, der kun ligger ca. 12 minutter fra campingpladsen med vandrutsjebane, bølgebassin mm. Hvad med at lege riddere på Danmarks bedst bevarede middelalderborg, Spøttrup Borg, eller at gå på opdagelse i verdens største kalkmine, Mønsted Kalkgruber - begge dele kun ca. 20 min fra campingpladsen. 
I kan også jæge fossiler med fossiljagt på øerne Fur eller Mors, hvor I med hammer og mejsel kan være heldige at finde 100 000-vis af år gamle dyr og planter i moleret. Det er sejt! 
Hvad med en tur tilbage i tiden på Frilandsmuseet Hjerl Hede? Her kan I opleve Danmark, som det var i gamle dage. 

Jesperhus Blomsterpark ligger kun 25 minutters kørsel fra campingpladsen, så det er også helt oplagt at tage en dagstur til Mors for at opleve Jungledyret Hugo, Ræven Rita og alle vennerne!

Skive By har udover badeland, shopping, teater osv. selvfølgelig også bowlingcenter, biograf, legeland, vandlegeplads, gokartcenter og mere - så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad I kan have af sjov i ferien!

Og så til de helt store: inden for max 1,5 times kørsel kan I nå steder som LEGOLAND®, Vesterhavet med akvarier, bunkermuseum, sælsafari osv., Tivoli Friheden og Den Gamle By i Aarhus,  dyreparker og zoologiske haver som f.eks. Randers Regnskov, AQUA i Silkeborg, Jyllands Park Zoo og Givskud Zoo Zootopia.
Flere oplevelser
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
DK-33441096
crossmenu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram