Camping på terrasser: Med panorama-vandudsigt og bynært finder du Danmarks smukkest placeret campingplads

Camping på terrasser ved Limfjorden med vandudsigt - tæt på by med shopping og gågade. Her er plads til dig! Uanset om du kommer med en stor autocamper eller et telt til to, så har vi helt sikkert en plads, der passer til netop dig. Fælles for alle pladserne er, at de ligger på en af de få campingpladser i landet, der er er komplet anlagt på terrasser. Det betyder, at alle har en grad af udsigt hos os; over Limfjorden, over campingpladsen, eller over markerne og skoven omkring.
Campingpladsen ligger midt i naturen lige ned til Limfjorden; men samtidig er der kun fire kilometer til centrum af Skive by og gågaden.

Placeret på en sydvendt bakke finder du Danmarks måske mest velanlagte campingplads - lige her hos os i Jylland på Skive Fjord Camping!

Skive Fjord Camping ligger på en sydvendt skråning, så her er masser af lys til alle, og terrasserne betyder, at du kun har en nabo til hver side, og ellers masser af luft omkring dig. Du slipper altså for at ligge på en kedelig stikvej med andre campingvogne både foran, bagved og til siderne. Det er lidt fantastisk! Samtidig betyder terrasserne, at selvom du er på en åben og luftig campingplads fuld af liv og mennesker, så er her enormt stille og rart at være. Du kan høre fuglene kvidre, nyde din morgenkaffe i fred og ro, og samtidig er her legekammerater til ungerne og mennesker omkring jer.

Se vores pladstyper længere nede på siden. 
BOOK PLADS

Her er det gratis at...

... tage varme bade
Det skal være nemt! Hos os skal du derfor ikke huske badekort, nøgler, mønter eller armbånd for at kunne få lov til at tage et bad. Her kan du bade - helt gratis når du overnatter på pladsen.
... komme på internettet
Der er gratis adgang til vores WiFi, så du kan komme på internettet, når du bor på pladsen. WiFi'en er rigtig god og lynhurtig på 95% af campingpladsen, men blade på træer og bygninger kan give lokal hastighedsnedsættelse. 
... at bruge poolen!
Bad, svøm, pjask, rutsj, svøm ligeså tosset du vil, når du bor på campingpladsen! Her er nemlig selvfølgelig gratis adgang til swimming poolen, der er solfangeropvarmet. 

XL-Panoramaplads: Med ekstra plads til din camper, vogn eller telt

Vil du gerne nyde den fantastiske udsigt over Limfjorden med lidt ekstra plads til den store campingvogn, autocamper eller telt? Måske kan du bare godt lide, at der er lidt ekstra plads omkring dig på ferien? Så er XL-Panoramapladserne noget for dig! 

På XL-Panoramapladserne får du selvfølgelig også en ekstra flot panoramaudsigt over fjorden - og en plads på ca. 120 m2 eller derover.
Book ferien nu

Panoramaplads: Med ekstra-god vandudsigt over Limfjorden

Drømmer du om at vågne op til synet af solopgangen, der glimter i Limfjordens klare vand? Nyd weekenden, ferien, fridagene med fødderne oppe og det flotteste vandudsigt direkte fra dit fortelt, din campingvogn/camper eller telt. Pas på med at planlægge for mange aktiviteter, når du vælger en Panoramaplads - vi kan godt afsløre, at udsigten er dybt vanedannende, så det er ikke sikkert, du kan løsrive dig lige med det første. 

På en Panoramaplads får du ekstra-fantastisk udsigt over Limfjorden på en plads på maksimalt 120 m2.
Book ferien nu
BOOK FERIEN

Standardplads: Vores "dårligste" ville være de andres bedste pladser

... og den står vi ved! Standardpladserne får ikke den fortjente opmærksomhed, for selvom de ikke har panoramaudsigt over Limfjorden på samme måde, som deres "søskende", så er vores Standardpladser nogle fantastiske pladser. Fandt du dem på næsten en hvilken som helst anden campingplads, så ville de være pladsens bedste. Det er frækt sagt, men det er rigtigt. Så snyd ikke dig selv for muligheden for at score de andres bedste pladser til vores laveste pris!

På mange af Standardpladserne kan du få kig til vandet (andre ville nok ligefrem kalde det vandudsigt). Du kan få udsigt over området med de smukke, rullende Limfjordsbakker beklædt med marker omkring pladsen. Udsigt over skoven. Du kan endda få en helt privat placering, hvor du nærmest kan føle dig som den eneste i den mest vidunderlige, grønne verden. Måske du vil putte dig i vores lille mikroklimahjørne, der altid ligger fuldstændig i læ?

Du kan også ligge centralt på campingpladsen - måske tæt på servicebygninger, swimmingpool eller legeplads? 

En Standardplads er magisk, selvom det er vores "dårligste" pladser. Vi skulle måske nærmere sige "marginalt mindre fantastisk udsigtsmæssigt"? Og så er de også de billigste. Det er noget af et tilbud for en pladstype, der ville være de bedste andre steder!

Vores Standardpladser er pladser på maksimalt 120 m2. De er skønne. Mere er der ikke at sige. Typisk med udsigt over campingpladsen og området omkring med marker og skov. Vandkig. Der er også flere af dem, der ligger for sig selv i fred og ro. Der er helt sikkert en standardplads for jer!
Book ferien nu

XL-PladserStandardpladsens storebror - samme høje kvalitet. Bare større.

Ligesom Standardpladserne kan du virkelig også få dig en fantastisk XL-Plads. Det er nemlig Standardpladsens storebror, så her er ekstra plads til den store campingvogn, til autocamperen eller teltet. De er også perfekte for hundeejere, for her kan hunden få lidt mere plads. Der endda flere af XL-Pladserne, der har en god, privat placering, hvilket også kan være perfekt, hvis du f.eks. har en hund, der ellers kan blive stresset af, at der går andre gæster forbi jeres plads. 

Her er selvfølgelig også mulighed for udsigt over skov, bakker, marker - og et lille kig til vandet. Du kan også finde XL-Pladser i private hjørner, eller på centrale placeringer. Der er faktisk en XL-Plads for enhver smag. Glæd dig! 

Vores XL-Pladser er store, dejlige pladser i fred og ro og typisk med god læ fra vinden. XL-Pladserne er ca. 120 m2 eller derover.
Book ferien nu

TeltpladserNår du ikke skal bruge strøm til dit telt

På toppen af campingpladsen finder du den store teltplads, som kan benyttes, hvis du ikke skal bruge strøm til dit telt. Teltpladsen er omkranset af en høj hæk af blomstrende træer (så snyd endelig ikke dig selv for synet af den lyserøde blomstervæg i foråret!).

Her er I helt tæt på den lille servicebygning, hvor der er badeværelser, toilet og køkken samt en stor overdækket terrasse med bord/bænkesæt og bordtennisbord. Hvis I ikke skal bruge strøm, kan I vælge at ligge på en Teltplads uden strøm med jeres telt - og ellers har vi masser af andre dejlige pladser til jer.
Book ferien nu
FOR BØRN
Børn elsker camping! Her er rum til masser af kvalitetstid sammen, spil med varm kakao og friskbagte boller i campingvognen, sjov på legepladserne - og selvfølgelig masser at lave i både regn og sol i nærheden. 
Læs mere
FOR HUNDE
Hunde er selvfølgelig meget velkomne her! Som noget unikt kan du bade med din hund på vores strand hele sommeren igennem. Her er også tre hundeskove inden for max 15 min., og hundevenlige oplevelser og spisesteder i nærheden. 
Læs mere
Oplevelser
Skive Fjord Camping ligger i hjertet af Jylland, hvilket betyder, at I kan nå alle de store attraktioner inden for 90 min. kørsel. Vi har samlet nogle af alle de andre spændende oplevelser i nærheden, så I nemt kan planlægge ferien.
Læs mere
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
DK-33441096
crossmenuarrow-rightarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram