BOOK

Gå tur i Krabbesholm Skov

Følg Fjordstien i vandkanten af Limfjorden ind til Krabbesholm Skov, hvor træerne står helt ned til vandkanten. Skoven ligger kun 2-2,5 km fra campingpladsen, og den eventyrlige løvskov byder på masser af dejlige ture med hunden, ungerne eller hånd i hånd med den, du har kær. 

Skoven har sit navn efter middelalder-herregården, du stadig i dag finder skjult blandt trætoppene i den smukke, løvfældende skov. Krabbesholm Herregård er i dag højskole for over 100 elever med fokus på kunst og arkitektur - og når man har gået tur i skoven, så ved man, hvor eleverne uden tvivl kan finde inspiration på alle årstider. Der er masser af hyggelige stier - nogle er meget bakkede og med godt terræn, andre er flade og går over rislende åløb og forbi en skovsø. I skoven er der også poster til orienteringsløb, ligesom der er flere aktivitets- og motionsredskaber i skoven. Til børnene er der trolderuter i skoven. 

Skoven består primært at langt over 100 år gamle egetræer mellem bøgetræer og andre løvfældende træsorter, men meget usædvanligt kan du faktisk også finde store asketræer i skoven. Næsten alle asketræer i Danmark er ellers døde efter sygdom hærgede dem før årtusindskiftet og igen i starten er '10erne.

Cykel en tur i vandkant og skov

Krabbesholm byder også på dejligt terræn til at lufte cyklen eller måske særligt mountainbiken. Skoven er kuperet, og særligt nogle af stierne byder på gode stigninger og bakker. Fjordstien, der leder ind til skoven, går lige i vandkanten og er asfalteret, så her er også en dejlige start og afslutning på turen i vente. Generelt er området omkring campingpladsen ved Skive et rigtig dejligt område til cykel- og vandreture, ligesom her er masser af både mere eller mindre tekniske mountainbikespor til alt fra begynderen til den øvede MTB-rytter. Så glem endelig ikke at tage cyklen med på ferie, for der er masser af muligheder for at holde cykelferie kombineret med campingferie ved Limfjorden. 

Om

2,5 km

N56.574965, E9.046772

8 minutters kørsel
24 minuttes gang

Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
map
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram