BOOK

Om Skive Fjord Camping - camping med udsigt

Skive Fjord Camping er en campingplads ved Limfjorden i grænselandet mellem Midtjylland, Nordjylland og Vestjylland. Pladsen er midt i naturen og alligevel kun fire kilometer fra centrum og gågaden i Skive by!

Campingpladsen er lidt af et arkitektonisk mesterværk; den er en af de få i Danmark (hvis ikke ligefrem den eneste), der er komplet anlagt på terrasser. Det betyder, at alle har en grad af udsigt hos os; over Limfjorden, over campingpladsen, eller over markerne og skoven omkring. Og det er gjort grundigt - for her er ALLE pladser gode pladser! Det er helt tydeligt, at Skive Fjord Camping er anlagt af dygtige landskabsarkitekter, der havde øje for at lave en utrolig smuk og systematisk campingplads, hvor alle har en form for udsigt! Campingpladsen ligger midt i naturen lige ned til Limfjorden; men samtidig er der kun fire kilometer til centrum af Skive by og gågaden.

Skive Fjord Camping ligger på en sydvendt skråning, så her er masser af lys til alle, og terrasserne betyder, at du kun har en nabo til hver side, og ellers masser af luft omkring dig. Du slipper altså for at ligge på en kedelig stikvej med andre campingvogne både foran, bagved og til siderne. Det er lidt fantastisk! Samtidig betyder terrasserne, at selvom du er på en åben og luftig campingplads fuld af liv og mennesker, så er her enormt stille og rart at være. Du kan høre fuglene kvidre, nyde din morgenkaffe i fred og ro, og samtidig er her legekammerater til ungerne og mennesker omkring jer.

Hvis vi skal komme med vores helt uforbeholdne og meget subjektive mening - så er Skive Fjord Camping nok en af de mest unikke, smukke og fantastiske campingpladser i landet. Vi flyttede selv helt fra Sjælland, fordi campingpladsen bare er SÅ skøn, og vi har ikke fortrudt et sekund siden; så mon ikke du også ville være ret glad for at være her en weekend, i din sommerferie eller måske du slet ikke kan løsrive dig igen og bliver hele sæsonen.
Vi glæder os til at have jer på camping her!

Husk at inklusiv i priserne er gratis WIFI, gratis varme bade, gratis adgang til den lækre, solfangeropvarmede swimmingpool, gratis deltagelse i næsten alle vores aktiviteter i ferier og helligdage og meget mere!
BOOK FERIEN NU

Tag på camping ved Limfjorden

Har du også lyst til at besøge en af landets smukkeste campingpladser nu? Det var da en god idé! Oplev magien ved camping på terrasser; vi har fem forskellige typer pladser (XL-Panorama-, Panorama-, XL- og Standardpladser samt teltpladser uden strøm), så der er helt sikkert også en, der passer til dig og din campingvogn, autocamper, telt eller camplet! 

I ferier har vi masser af aktiviteter for store og små - blandt andet Ponyskole, snobrød, Livet i Fjorden, Kajaksjov og meget andet! Størstedelen af vores aktiviteter er gratis at deltage i (med undtagelse af Ponyskole), ligesom der også er gratis adgang til den solfangeropvarmede swimmingpool, gratis WIFI, gratis varme bade mv. Vi har også to fede legepladser til ungerne med hoppepuder, svævebane, strandhåndboldbane og meget mere. Vi glæder os til at se jer!
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram