BOOK

En campingplads med heste i Jylland

Har du børn, der er helt vild med heste? Skal jeres campingtur helst gå et sted hen, hvor datteren eller sønnen kan klappe et par søde, bløde muler over hegnet? Så skal I til Skive - for vi har hele syv af slagsen! Det er det første, I ser, når I kommer kørende med campingvognen; hestene går nemlig på begge sider af campingpladsens indkørsel. 

Vi har en lille familie miniatureshetlandsponyer, der består af far Bob, mor Fey, storebror Sidus (der godt nok lige er røget over målet for at være miniature) og lillesøster Nezzie. Derudover har vi Manse, der er en stor, smuk Irish cob med det flotteste cykelstyrsoverskæg, og to islandske heste, Vilma og Lettir. Islænderne er det nyeste skud på stammen, og planen er, at de på sigt kan give lidt korte trækketure - men for nu er de stadig bare store børn, der er ved at vænne sig til at bo på en campingplads og opleve verden. Hestene vil altid gerne snakke over hegnet, og de er enormt søde og venlige. I ferier har vi Ponyskole, hvor børn over seks år kan lære at strigle, grundlæggene håndtering og forståelse af heste samt gå tur med vores søde ponyer.
BOOK FERIEN NU

Ponyskole

I sommerferien (fra d. 28. juni til d. 9. august) har vi Ponyskole om mandagen kl. 16:30-17:30, hvor miniatureshetlænderfamilien lærer børn fra seks år, hvordan man strigler, passer og plejer en pony, grundlæggende om hvordan man træner en hest ud fra videnskabelige undersøgelser af hestens hjerne, om sikkerhed, og om hvordan man går tur med en hest. Vi hygger os med at børste og flette, mens vi snakker om hestene, og om hvorfor en hest IKKE kan være "fræk". Vi tager et kig ind i stalden, der er en såkaldt løsdriftstald, hvilket betyder, at hestene selv bestemmer, om de har lyst til at være inde eller ude. Til sidst går vi en lille tur med hestene, hvor alle prøver at gå med en af dem sammen med os - typisk den pony, de har striglet. Det er SÅ hyggeligt! 

Ponyskole tager typisk omkring 1 time, og man skal melde sig til i forvejen. Der plejer at være rift om pladserne, så skriv gerne til os, når I booker jeres ferie, hvis I på forhånd ved, at der er et lille familiemedlem, der gerne vil være med. 
Det koster 100 DKK/barn at deltage  
BESTIL PONYSKOLE
Marienlyst Strand 15, DK-7800 Skive
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram